Mange ældre ejendomme er dekoreret med ornamenter, bånd og relieffer - lige fra mønstre og tegninger til stiliserede figurer. Som hovedregel er disse udsmykninger uden byggeteknisk betydning, men er mere en tradition, som fortæller om bygningens tidsalder og betydning eller status.
Op til midten af 1800-tallet var udsmykningerne forbeholdt de fornemme bygninger, men fra midten af 1800-tallet, hvor industrialiseringen og den massive byudvikling fandt sted, blev de udsmykkede facader mere almindelige. Fra at være unikke huggede bygningselementer i fx granit eller sandsten, blev det efterhånden mere almindeligt at støbe og dermed præfabrikere ornamenterne i kalksandsten eller cementmørtel/beton. De fleste ornamenter kan repareres afhængig af, hvor nedbrudte de er.
